Uddannelser > Specialistuddannelser > Den proaktive leder

Den proaktive leder

Ledelse i praksis


Når du står midt i driften - i back-to-back møder, personalemæssige udfordringer og et hav af praktiske beslutninger - er det let at miste grebet om det egentlige lederskab. Grænserne for, hvornår arbejdet starter og slutter, bliver uklare, og den mentale overkapacitet, der skal til for at udvikle forretningen og relationerne omkring dig, forsvinder. Det kalder vi det grænseløse arbejde.

Den proaktive leder er et fag målrettet dig, der arbejder operationelt - og som ønsker at få styr på strukturen, uden at tabe relationen. Du lærer at skabe overblik, planlægge fremad, navigere i paradokset mellem hierarki og ligeværd - og at tage tydelig ledelse på en måde, der føles naturlig og bæredygtig.

Tak for et fedt forløb, det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har benyttet jer til at blive lidt klogere
— Christian Lund Jespersen, souschef på Hotel Koldingfjord

Tilmeld dig uddannelsen her

Dine oplysninger bruges til at registrere din officielle tilmelding på den samarbejdende skole.

Ved at udfylde nedenstående formular giver du samtykke til, at vi foretager registreringen af personoplysninger med det formål at tilmelde dig et undervisningsforløb.
Som registreret har man altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Man har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om den enkelte.
Disse rettigheder har man efter persondataloven, og henvendelser vedrørende disse rettigheder skal rettes til Asnæs & Vangstrup. Oplysningerne slettes efter endt brug.

Hør mere

Ønsker du mere information, så kan du skrive til info@asnaes-vangstrup.dk eller ringe på 70 23 48 08.

Du kan også udfylde nedenstående formular.

 

Dit udbytte

Du bliver langt mere proaktiv i dit lederskab, hvilket bl.a. betyder, at du:

  • får skabt tid og overskud til at tage de nødvendige samtaler med dine medarbejdere – også selv når driften presser på.

  • bliver i stand til selv at planlægge og facilitere dine ledelsesmæssige kontaktpunkter.

  • bruger selvledelse aktivt til at skabe ro og overblik – både for dig selv og dine kollegaer i en travl hverdag.

  • lærer at holde møder, der giver energi og retning – og samtidig er effektive og målrettede.

Du bliver desuden bedre til:

  • at forstå og navigere i de forventninger, der stilles til lederrollen på det moderne arbejdsmarked.

  • at balancere mellem forskellige ledelsesstile, afhængigt af kontekst og medarbejder.

  • at bruge dine ledelseskontaktpunkter klogt og strategisk.

  • at forberede dine møder, briefinger og samtaler, så du opnår det ønskede resultat.

 

Vil du gerne have en fuld akademiuddannelse?

Du kan tage dine akademimoduler, fordi du ønsker udvikling og viden.

Hvis du også ønsker en afsluttet akademiuddannelse, så kræver det 50 ECTS inden for en periode på seks år.

I særlige tilfælde kan der søges dispensation på skolen i overensstemmelse med gældende regler. Vi har set, hvor skolen giver dispensation i tilfælde af sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald.

 

Gratis ekstra forløb

Som deltager på vores akademifag tilbyder vi et gratis supplerende forløb med individuel bistand til casearbejdet, opgaveskrivning og eksamenspræsentationen herunder:

  • Identificere problemstilling

  • Struktur og indhold i din opgave

  • Forberedelse af din præsentation i f.eks. PowerPoint

 

Formidler og facilitator

Tobias Elkjær

Undervisningen varetages af Tobias Elkjær, senior konsulent hos Asnæs & Vangstrup og tidligere Learning & Development Director i REKOM Group. Tobias har selv stået midt i den operative ledelsesvirkelighed – hvor driften presser sig på, og tid til fordybelse og ledelse ofte må vige. Han har mere end 10 års erfaring med ledelse i højintensive miljøer og har udviklet leder- og talentprogrammer i både Danmark og udlandet.

Tobias brænder for at gøre ledelse konkret, struktureret og menneskelig – og har et særligt fokus på at hjælpe ledere med at skabe overblik, frigøre kapacitet og tage tydelig ledelse i en travl, operationel hverdag.

 

Pris

Uddannelsen koster 19.800 kr. ekskl. moms og forplejning.

Husk, der er mulighed for at søge om økonomisk tilskud og refusion til din uddannelse. Hvis du vil finde ud af, om du er berettiget, kan du blot scrolle lidt længere ned på siden og læse mere under bjælken: Økonomisk tilskud. Her kan du finde alle de oplysninger, du har brug for.

 

Praktisk info

Virtuel undervisning og ledelsesorienterede netværksdage
Forløbet er bygget op med en kombination af virtuel undervisning og frivillige netværksdage. 

Den virtuelle undervisning foregår i vores virtuelle læringsrum. Vi tilsender dig et link og du får adgang til din egen læringsside. Det kræver alene, at du har en computer og/eller en mobiltelefon med mikrofon og kamera.

Derudover vil vi facilitere en række ledelsesmæssige netværksdage, hvor der bliver mulighed for sparring.  

Eksamen
Du afslutter forløbet med en eksamen, som er en mundtlig prøve kombineret med en opgave. Når du består eksamen, får du 10 ECTS-point fra akademifaget: Ledelse i praksis (AU i ledelse).

Læse-skrive udfordret
Hvis du er læse-skrive udfordret, eller har eksamensskræk, er det ingen hindring. Vi har udviklet særlige metoder, som betyder, at du kan føle dig tryg og godt tilpas på trods af evt. udfordringer.

 

Målgruppe

Faget er for ledere der indgår i den daglige drift.

Uddannelsen henvender sig til de ledere, der har taget ansvaret på sig, men som som har brug for værktøjer til at blive mere proaktiv som leder, så ledelsesopgaven bliver udført professionelt men stadig med høj autencitet.

Dette fag er for dig, der:

  • Har personaleansvar i en hverdag med høj kompleksitet og lavt overskud

  • Gerne vil tage ledelse på dig, men ofte føler dig overtaget af driften

  • Ønsker at skabe systematik i din ledelse – uden at miste kontakten til menneskerne

  • Vil arbejde med din rolle som leder, med afsæt i dine egne styrker og faldgrube

Du kan både være ny i lederrollen eller have flere års erfaring – vigtigst er, at du ønsker at blive tydeligere, mere balanceret og mere bevidst i dit lederskab.

 

Datoer

Forår 2026

24. februar – Virtuelt kl. 9-11

25. februar – Netværksdag

3. marts – Netværksdag

10. marts – Virtuelt kl. 9-11

17. marts – Virtuelt kl. 9-11

24. marts – Netværksdag

14. april – Netværksdag

15. april – Virtuelt kl. 9-11

Virtuel eksamen/afslutningspræsentation (30. min): 23. april

 

Økonomisk tilskud

Økonomisk tilskud
Du kan søge flere forskellige former for tilskud til din uddannelse. 

Vi hjælper dig
Skriv til os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig med at afdække de muligheder, der passer til dig. Vi kan også sende dig en beregning på, hvor meget du kan søge, så du er klar over økonomien, før din tilmelding bliver endelig.

SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)
SVU er en lønrefusion for de timer, som du bruger på din uddannelse i arbejdstiden, og derfor ikke er til rådighed for arbejdsgiver.

Du kan søge SVU, hvis du kan svare ja til alt nedenstående:

  • Du har været ansat i over 26 uger ved uddannelsesstart.

  • Dit højeste fuldførte uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse – medmindre din uddannelse er forældet, så ring til os, så vi sammen kan afdække dine muligheder.

  • Du er fyldt 25 år.

Omstillingsfond
Omstillingsfonden er et tilskud, man kan søge, når man uddanner sig.
Bemærk at der tildeles midler efter “først til mølle”-princippet.

Du kan søge om Omstillingsfonden hvis:

  • Dit højeste fuldførte uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse.

Kompetencefonde
De fleste overenskomster indeholder en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges om tilskud til kurser og uddannelse for medarbejdere.

Uddannelsen udbydes af:

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup