Ønsker du at opkvalificere dig ved siden af dit nuværende arbejde og give din karriere et løft?

Med Omstillingsfonden har du mulighed for at få op til 10.000 kr. om året i tilskud til efteruddannelse – hvis du opfylder betingelserne for at få tildelt midler.

Puljen fordeles efter først til mølle-princippet, og interessen er stor. Derfor gælder det om at søge i god tid, hvis du vil have de bedste chancer for at få del i midlerne.

Er puljen opbrugt, kan du stadig ansøge om støtte, men du vil blive placeret på en venteliste, indtil der igen frigives midler.

Hvem kan få tilskud fra Omstillingsfonden?

Du kan få tilskud, hvis du opfylder disse betingelser:

  • Du er faglært eller ufaglært
    -
    Faglært: Har afsluttet en uddannelse fra handelsskole eller en håndværksuddannelse (EUD).
    - Ufaglært: Har ingen formel uddannelse efter studentereksamen (stx, hhx, htx, hf eller lignende).

Eller

  • Har en uddannelse på niveau med en professionsbachelor (PBA).
    - Bemærk: Du kan ikke få tilskud til akademifag inden for ledelse.

  • Du er i job
    -
    Du er i arbejde (fuldtid eller deltid).
    - Du er ansat i Danmark, når kurset starter.

Hvordan søger jeg?

Vi har lavet en trin-for-trin-guide, der gerne skulle gøre ansøgningsprocessen nemmere.
Du altid kan ringe, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Med SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) kan du få lønrefusion for den tid, du bruger på uddannelse i arbejdstiden


Hvem kan få SVU?

Du kan få SVU, hvis du opfylder alle betingelserne:

  • Er fyldt 25 år og ikke har nået pensionsalderen.

  • Højst har en erhvervsuddannelse (EUD) som højeste fuldførte uddannelse.

  • Har været ansat hos din nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger.

  • Er dansk statsborger eller har fast ophold i Danmark.

OBS: Har du en uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau, kan du stadig være berettiget – hvis du ikke har brugt din højere uddannelse de sidste 5 år. Det er altid SVU-administrationen, der vurderer, om du opfylder kravene.

Hvordan søger jeg?

Vi har lavet en trin-for-trin-guide, der gerne skulle gøre ansøgningsprocessen nemmere.
Du er også altid velkommen til at ringe til os – vi hjælper dig gerne med at tjekke, om du kan få støtte.

Visuelt overblik over processen, når du er blevet tilmeldt – og hvis du er berettiget til at søge om refusion