Få støtte til din efteruddannelse

Vidste du, at der findes flere muligheder for økonomisk støtte til efteruddannelse?

Efteruddannelse er en investering i både trivsel, motivation og virksomhedens udvikling – men det behøver ikke at være en stor udgift.

Der findes nemlig flere gode muligheder for økonomisk støtte, som kan være med til at dække en del af omkostningerne til uddannelse.

Hos os møder vi mange, der gerne vil i gang med at styrke deres kompetencer, men som ikke ved, hvor de skal starte, når det gælder finansiering.

Derfor har vi samlet et overblik over de mest relevante støtteordninger for dig og din virksomhed:

  • Omstillingsfonden

  • SVU

  • Kompetencefonden

Tag et kig på mulighederne nedenfor – måske er der allerede midler, du eller dine medarbejdere kan søge til uddannelse.

 

Omstillingsfonden

Hvad er Omstillingsfonden?
Omstillingsfonden er en statslig pulje, som skal gøre det lettere for medarbejdere at opkvalificere sig.

Omstillingsfonden giver tilskud på op til 10.000 kr. pr. år pr. medarbejder, som kan bruges til at betale deltagelse på akademiuddannelser.

Puljen fordeles efter først til mølle-princippet, og interessen er stor. Derfor gælder det om at søge i god tid, hvis du vil have de bedste chancer for at få del i midlerne.


Hvem kan søge?
Omstillingsfonden gælder for medarbejdere, der:

  • Er i job

  • Højst har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse


Hvordan søger jeg?
Når du er blevet tilmeldt på skolen, sender vi dig en trin-for-trin-guide, der gør ansøgningsprocessen enkel og overskuelig.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har brug for hjælp undervejs – vi hjælper gerne hele vejen igennem.


Start året med ny viden – og økonomisk støtte
Ved årsskiftet bliver Omstillingsfonden fornyet, og det betyder, at der igen er gode muligheder for at få tilskud til uddannelse.

Hvis du eller dine medarbejdere går med tanker om at styrke kompetencerne i det nye år, er nu et rigtig godt tidspunkt at tilmelde sig.

Tag et kig på vores kommende uddannelser i det nye år, og find det forløb, der passer til dig eller din virksomhed.

Se vores kursuskatalog for foråret 2026 her

SVU

Hvad er SVU?
SVU står for Statens Voksenuddannelsesstøtte og fungerer som en lønkompensation, når du deltager i uddannelse i arbejdstiden.
Ordningen gør det muligt at tage fri fra arbejdet for at dygtiggøre sig – uden stor omkostning for arbejdsgiveren.


Hvem kan søge?
Du kan få SVU, hvis du opfylder alle betingelserne:

  • Er fyldt 25 år og ikke har nået pensionsalderen

  • Højst har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse

  • Har været ansat hos din nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger

  • Er dansk statsborger eller har fast ophold i Danmark


Hvad dækker SVU?

Støtten dækker tabt arbejdsfortjeneste under uddannelsen og udbetales direkte til arbejdsgiver.


SVU-satsen 2025
I 2025 ligger SVU-satsen på 78 kr. i timen.
Det betyder, at du eller arbejdsgiver kan beregne, hvor meget virksomheden kan få i lønrefusion, når en medarbejder deltager i uddannelse med SVU.

Eksempler:

  • 5 ECTS akademimodul (4,3 uger)
    Hvis du f.eks. søger om 21 timers SVU om ugen, ser beregningen sådan ud:
    78 kr. × 21 timer × 4,3 uger = 7.043 kr. i lønrefusion

  • 10 ECTS akademimodul (8,6 uger)
    Hvis du f.eks. søger om 21 timers SVU om ugen, ser beregningen sådan ud:
    78 kr. × 21 timer × 8,6 uger = 14.087 kr. i lønrefusion


Hvordan søger jeg?
Når du er blevet tilmeldt på skolen, sender vi dig en trin-for-trin-guide, der gør ansøgningsprocessen enkel og overskuelig.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har brug for hjælp undervejs – vi hjælper gerne hele vejen igennem.

Læs mere om dine refusionsmuligheder her

Kompetencefonden

Hvad er Kompetencefonden?
Kompetencefonden er en pulje, der giver økonomisk støtte til efteruddannelse og kompetenceudvikling for medarbejdere i virksomheder. Formålet er at styrke medarbejdernes faglige kvalifikationer og sikre, at virksomheder kan følge med udviklingen i branchen.

Hvis du er omfattet af en overenskomst i din fagforening, kan du potentielt få tilskud til efter- og videreuddannelse via en kompetencefond, der er aftalt i din overenskomst.

Du kan finde information om din specifikke fond og ansøgningsmuligheder hos din fagforening eller din arbejdsgiver.

Vi anbefaler at kontakte din fagforening direkte for at få vejledning og sikre, at ansøgningen udfyldes korrekt.


Vi hjælper dig hele vejen

Det kan være svært at finde rundt i regler, dokumentation og ansøgningsfrister – men det skal ikke stå i vejen for udvikling.

Hos Asnæs & Vangstrup hjælper vi dig med at:
✅ Afklare, hvilken støtte du kan søge
✅ Trin-for-trin guides til ansøgninger
✅ Planlægge uddannelsesforløb, så det passer med driften

📩 Kontakt os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk eller ring på 70 23 48 08, hvis du vil høre mere om dine muligheder.


Om Asnæs & Vangstrup

Asnæs & Vangstrup er et konsulenthus specialiseret i hotel- og restaurationsbranchen. Vi hjælper virksomheder med at udvikle kompetencer, styrke ledelse og service, samt sikre, at medarbejdere og organisationer kan følge med branchens krav og udvikling.

Vi tilbyder bl.a. akademiuddannelser, kurser, workshops, rådgivning og skræddersyede udviklingsforløb, der kombinerer teori og praksis, så deltagerne kan omsætte ny viden direkte i deres daglige arbejde.

Hos os stopper vores arbejde ikke, når uddannelsen slutter. For os er det afgørende, at det lærte bliver implementeret i hverdagen, så både medarbejdere og virksomheden får fuldt udbytte af kompetenceudviklingen.

Vi følger derfor udviklingen til dørs og sikrer, at nye færdigheder, værktøjer og metoder bliver anvendt i praksis, så investering i læring skaber varig effekt og konkrete resultater.

Vores dygtige konsulenter og undervisere arbejder tæt med branchen for at skabe relevante, praksisnære løsninger, der styrker både medarbejdere og virksomheder.

Med fokus på anvendelighed, kvalitet og målbare resultater, hjælper vi vores kunder med at løfte deres service, ledelse og bæredygtighed – og skabe værdi for både gæster og organisationen som helhed.

Læs mere om vores konsulenter her
Næste
Næste

Hvad er jeres modenhed på affald?