Intern organisationsudvikling > Ledelse i praksis

Ledelse i praksis

Akademiuddannelse
Ledelse

Omfang
10 ECTS-point

Varighed
8 uger

Ledelse i praksis i en travl hverdag

Formålet er at styrke jeres evne til at udøve ledelse i praksis, så I kan balancere mellem driftsopgaver og ledelsesansvar i en hverdag, hvor I ofte indgår aktivt i driften.

Hvordan udøver I ledelse, når hverdagen presser på, og I samtidig indgår i vagtplanen næsten på fuld tid? For mange opstår en udfordring i overgangen fra at være en del af teamet til at blive leder for sine kollegaer, hvor relationer, roller og forventninger ændrer sig.

I faget Ledelse i praksis arbejder I med, hvordan I kan skabe den rette balance mellem drift og lederskab. I får indsigt i, hvad der forventes af jer i lederrollen, og hvordan I skaber en tydelig ramme for jeres medarbejdere, så de har de bedste forudsætninger for at lykkes i deres arbejde.

“Tak for et fedt forløb, det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har benyttet jer til at blive lidt klogere.”

– Christian Lund Jespersen, souschef på Hotel Koldingfjord

Jeres udbytte

  • I får øget bevidsthed om jeres rolle som leder og forskellen fra at være en del af teamet

  • I styrker jeres evne til at uddelegere opgaver og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen

  • I lærer at balancere relationer til kollegaer, herunder når de også indgår som personlige relationer

  • I får værktøjer til at skabe ro, overblik og struktur i en travl hverdag

  • I bliver skarpere i jeres kommunikation, så I kan formidle klart og skabe følgeskab i jeres team

  • I bliver bedre til at træffe beslutninger og agere loyalt i forhold til de rammer og krav, der er i organisationen

  • I opnår større sikkerhed i rekruttering og udvælgelse af nye medarbejdere

 

Målgruppe

Forløbet er til jer, der ønsker at styrke jeres ledelseskompetencer i en hverdag med både drift og personaleansvar.

Det henvender sig til:

  • Ledere og teamledere, der arbejder tæt på driften og indgår aktivt i vagtplaner

  • Jer, der er nye i lederrollen og er i gang med at finde jer til rette i balancen mellem kollega og leder

  • Jer, der ønsker at blive skarpere på uddelegering, kommunikation og prioritering

  • Jer, der har ansvar for et team og ønsker at skabe struktur, overblik og følgeskab i en travl hverdag

Undervisningen tilpasses de problemstillinger, I står med i jeres hverdag.

Forløbet henvender sig også til ledere på tværs af funktioner i organisationen, hvor tæt kontakt med medarbejdere og daglig drift er en central del af lederrollen.

 

Vil I tilbyde jeres medarbejdere en fuld akademiuddannelse?

Formålet er at give jeres medarbejdere en struktureret og kompetencegivende uddannelse, der styrker deres faglighed, udvikling og evne til at skabe værdi i organisationen – både individuelt og i fællesskab.

Ved at tilbyde en fuld akademiuddannelse investerer I i medarbejdernes langsigtede kompetencer, fastholdelse og mulighed for at omsætte ny viden direkte i jeres organisation.

Hvordan foregår det?
Medarbejderne kan tage akademimoduler løbende, enten som enkeltstående forløb eller som en samlet akademiuddannelse, afhængigt af jeres behov og ønsker.

En fuld akademiuddannelse kræver, at der opnås 50 ECTS-point inden for en periode på seks år.

I særlige tilfælde kan der søges dispensation hos skolen i overensstemmelse med gældende regler, eksempelvis ved sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald.

Proces

  • I udvælger relevante akademimoduler til jeres medarbejdere.

  • Vi udarbejder en uddannelsesplan og tilmelder løbende.

  • Medarbejderne gennemfører modulerne og opbygger løbende ECTS-point.

  • Når kravene er opfyldt, kan den fulde akademiuddannelse afsluttes med Afgangsprojekt.

Kontakt os gerne for sparring om, hvordan I bedst sammensætter et forløb, der passer til jeres organisation og medarbejdere.

 

Vil I høre mere?

Kontakt os for mere information eller en uforpligtende snak.

Mail: uddannelse@asnaes-vangstrup.dk
Telefon: 70 23 48 08

 

Pris

Vi fastsætter honoraret for uddannelse af jeres organisation ud fra opgavens omfang, herunder antal undervisningsgange samt eventuelle supplerende rådgivningsydelser.

Husk, at der er mulighed for at søge økonomisk tilskud og refusion til uddannelse. Hvis I vil undersøge, om jeres medarbejdere er berettigede, kan I scrolle lidt længere ned på siden og læse mere under afsnittet Økonomisk tilskud. Her finder I alle de oplysninger, I har brug for.

 

Økonomisk tilskud

I kan søge flere former for tilskud, herunder:

  • Omstillingsfonden

  • SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte)

  • Kompetencefonde

I kan læse mere om jeres muligheder for støtte til uddannelse her: Refusion

Kontakt os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk, så hjælper vi jer med at afdække jeres muligheder og kan udarbejde en beregning af jeres støtte.

 

Praktisk info

Undervisning
Undervisningen kan afholdes enten fysisk hos virksomheden, i vores lokaler eller virtuelt – alt efter aftale.

Eksamen
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen kombineret med en opgave.
Ved beståelse opnår deltageren 10 ECTS-point i akademifaget Grøn omstilling i praksis (AU i bæredygtighed og grøn omstilling).

Læse- og skriveudfordringer
Hvis deltagerne er læse- og skriveudfordrede eller har eksamensskræk, er det ikke en hindring. Vi har metoder, der skaber tryghed gennem hele forløbet.

 

Formidler og facilitator

Pernille Raagaard-Glad

Jeg har gennem mange år arbejdet med at udvikle organisationer og ledere i branchen. Mit fokus er særligt på den kompleksitet, der ligger i at lede andre i et team, så det i sidste ende skaber mindeværdige oplevelser for gæsterne.

Kombinationen af min praktiske erfaring og min akademiske baggrund gør, at jeg kan guide dig gennem teamdynamikker, motivationsteorier og ledelsesteorier m.v., så du opnår de nødvendige kompetencer samt et stærkt overblik og en dybere forståelse.

Uddannelsen udbydes af:

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup