Intern organisationsudvikling > Ledelse, der skaber social kapital

Ledelse, der skaber social kapital

Akademiuddannelse
Ledelse

Omfang
5 ECTS-point

Varighed
4 uger

Styrk samarbejde og social kapital på tværs af organisationen

Formålet er at skabe et fælles fundament i jeres organisation, hvor samarbejde på tværs af funktioner styrkes, siloer brydes ned, og den sociale kapital øges – til gavn for både medarbejdere og gæster.

Når I arbejder målrettet med kompetenceudvikling på tværs af medarbejdergrupper, handler det om mere end enkeltstående kurser. Det handler om at skabe et fælles sprog, en fælles forståelse for virksomhedens værdier og mål samt at løfte det samlede kompetenceniveau. Ved at tilbyde de samme moduler til hele medarbejdergruppen udvikler I ikke kun individuelle færdigheder, men styrker også virksomhedskulturen og samarbejdet på tværs af afdelinger.

Høj social kapital betyder, at I arbejder sammen om gæsten på den bedst mulige måde. I hjælper hinanden med at blive bedre, respekterer og værdsætter hinandens forskelligheder og skaber et miljø med tillid og stærke relationer. Virksomheder med høj social kapital oplever ofte bedre samarbejde, højere trivsel og et sundere psykisk arbejdsmiljø – hvilket er særligt vigtigt i en travl hverdag.

Dette forløb giver jer konkrete værktøjer til at implementere læring i praksis, fremme samarbejde og omsætte værdier til handling – både mellem medarbejdere og på tværs af organisationen.

“Jeg synes, forløbet var fuldstændig fantastisk, og jeg kan mærke, at mit personale synes, jeg er blevet en bedre leder på mange måder. Generelt er vores sociale kapital blevet bedre, ikke fordi det var dårligt før, men nu er det bare blevet endnu bedre. Bedre kommunikation, bedre humør, bedre samarbejde på alle parametre.”

– Bo Wolff, køkkenchef for Meyers

Jeres udbytte

  • I får forståelse for, hvad høj social kapital betyder, og hvordan I bygger tillid i hverdagen

  • I lærer om de centrale diamanter og dimensioner i social kapital samt principper for retfærdighed og tillid i en travl hverdag

  • I bliver skarpere på effektiv kommunikation og facilitering af funktion-/briefingmøder, der skaber klarhed og engagement

  • I styrker samarbejdet på tværs af afdelinger og skaber en forbedret servicekultur, hvor alle arbejder målrettet om gæstens oplevelse

  • I lærer at tilpasse jeres kommunikation til forskellige kollegaer og sikre, at samarbejdet bliver positivt og effektivt

  • I arbejder med høj gennemsigtighed, så kollegaer føler sig hørt, set og forstået

  • I får overskud til at håndtere misforståelser og uenigheder, der opstår i løbet af en arbejdsdag

  • I får konkrete værktøjer til at forebygge og løse konflikter og fastholde dialogen – også når I er uenige

  • I bliver i stand til at give og modtage feedback, der skaber respekt og straks kan omsættes til forbedringer i samarbejdet om gæstens oplevelse

Dette giver jer praktiske redskaber til at styrke tillid, samarbejde og social kapital i organisationen, så både medarbejdere og gæster oplever en positiv og effektiv kultur.

 

Målgruppe

Forløbet er til jer, der ønsker at styrke samarbejdet, trivslen og resultaterne på tværs af organisationen.

Det henvender sig til:

  • Ledere og medarbejdere, der ønsker dybdegående viden og konkrete redskaber til at styrke samarbejde og social kapital.

  • Medarbejdere på tværs af funktioner, herunder reception, servering, køkken, konferenceteknik, oldfruer, housekeeping og teknik.

  • Teams og afdelinger, hvor samarbejde og kommunikation er afgørende for gæsteoplevelsen.

  • Organisationer, der vil skabe en fælles kultur, hvor alle arbejder effektivt sammen om gæstens oplevelse.

Undervisningen tilpasses de udfordringer, I møder i hverdagen, og giver jer konkrete værktøjer, der kan implementeres direkte i praksis.

 

Vil I tilbyde jeres medarbejdere en fuld akademiuddannelse?

Formålet er at give jeres medarbejdere en struktureret og kompetencegivende uddannelse, der styrker deres faglighed, udvikling og evne til at skabe værdi i organisationen – både individuelt og i fællesskab.

Ved at tilbyde en fuld akademiuddannelse investerer I i medarbejdernes langsigtede kompetencer, fastholdelse og mulighed for at omsætte ny viden direkte i jeres organisation.

Hvordan foregår det?
Medarbejderne kan tage akademimoduler løbende, enten som enkeltstående forløb eller som en samlet akademiuddannelse, afhængigt af jeres behov og ønsker.

En fuld akademiuddannelse kræver, at der opnås 50 ECTS-point inden for en periode på seks år.

I særlige tilfælde kan der søges dispensation hos skolen i overensstemmelse med gældende regler, eksempelvis ved sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald.

Proces

  • I udvælger relevante akademimoduler til jeres medarbejdere.

  • Vi udarbejder en uddannelsesplan og tilmelder løbende.

  • Medarbejderne gennemfører modulerne og opbygger løbende ECTS-point.

  • Når kravene er opfyldt, kan den fulde akademiuddannelse afsluttes med Afgangsprojekt.

Kontakt os gerne for sparring om, hvordan I bedst sammensætter et forløb, der passer til jeres organisation og medarbejdere.

 

Vil I høre mere?

Kontakt os for mere information eller en uforpligtende snak.

Mail: uddannelse@asnaes-vangstrup.dk
Telefon: 70 23 48 08

 

Pris

Vi fastsætter honoraret for uddannelse af jeres organisation ud fra opgavens omfang, herunder antal undervisningsgange samt eventuelle supplerende rådgivningsydelser.

Husk, at der er mulighed for at søge økonomisk tilskud og refusion til uddannelse. Hvis I vil undersøge, om jeres medarbejdere er berettigede, kan I scrolle lidt længere ned på siden og læse mere under afsnittet Økonomisk tilskud. Her finder I alle de oplysninger, I har brug for.

 

Økonomisk tilskud

I kan søge flere former for tilskud, herunder:

  • Omstillingsfonden

  • SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte)

  • Kompetencefonde

I kan læse mere om jeres muligheder for støtte til uddannelse her: Refusion

Kontakt os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk, så hjælper vi jer med at afdække jeres muligheder og kan udarbejde en beregning af jeres støtte.

 

Praktisk info

Undervisning
Undervisningen kan afholdes enten fysisk hos virksomheden, i vores lokaler eller virtuelt – alt efter aftale.

Eksamen
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen kombineret med en opgave.
Ved beståelse opnår deltageren 5 ECTS-point i akademifaget Ledelse, der skaber social kapital (AU i ledelse).

Læse- og skriveudfordringer
Hvis deltagerne er læse- og skriveudfordrede eller har eksamensskræk, er det ikke en hindring. Vi har metoder, der skaber tryghed gennem hele forløbet.

 

Formidler og facilitator

Pernille Raagaard-Glad

Jeg har mange års erfaring med at udvikle organisationer og mennesker gennem stillinger som Driftsdirektør og HR-chef, og jeg har en diplomuddannelse i ledelse. Kombinationen af min erfaring og uddannelse giver mig et skarpt blik for samspillet mellem organisatorisk udvikling, konkrete ledelsesværktøjer og udviklingen af både det enkelte individ og teamet i hverdagen.

Jeg har et særligt fokus på at styrke samarbejde, tillid og social kapital i organisationer, og jeg arbejder målrettet med at udvikle selvledende teams og skabe en kultur, hvor medarbejdere trives og samarbejder effektivt på tværs af funktioner.

Uddannelsen udbydes af:

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup