Anvendt økonomi

Akademiuddannelse
innovation, produkt og produktion

Omfang
5 ECTS-point

Varighed
4 uger

Økonomisk forståelse i organisationen

Formålet er at styrke jeres forståelse for de økonomiske sammenhænge i virksomheden, så I bedre kan bidrage til styring, prioritering og beslutninger i hverdagen.

Hvad enten man er medarbejder eller leder, har man et medansvar for virksomhedens økonomiske resultater. For at kunne løfte dette ansvar er der behov for viden om grundlæggende økonomiske begreber og sammenhænge. Det gælder blandt andet i arbejdet med styring af lønkroner, vareindkøb, vareforbrug, prissætning og mersalgsaktiviteter.

Når I har indsigt i disse områder, bliver det lettere at arbejde målrettet med nøgletal og forstå, hvordan jeres daglige beslutninger påvirker virksomhedens samlede økonomi. Det giver et bedre grundlag for at skabe overblik, optimere indsatser og bidrage til, at virksomheden opnår et sundt økonomisk resultat.

“På Anvendt økonomi har jeg lært nogle strategiske modeller, der gør det nemt at forklare min forretningsøkonomi uden tal. Derudover kom vi ind på en masse begreber, der er brugbare, når du skal forklare dig selv i en dagligdag med tal. Uddannelsen lykkedes virkelig med at koble teori til praksis.”

– Marcus Tholstrup, ass. F&B Manager hos Tivoli

Åbent forløb – ekstraordinært udbudt grundet stor efterspørgsel

Helt ekstraordinært udbyder vi denne uddannelse som et åbent forløb her til foråret, grundet stor efterspørgsel. Forløbet giver jer mulighed for at deltage på tværs af organisationer og opnå samme faglige udbytte i et fleksibelt, virtuelt format.

Undervisningen gennemføres som korte, fokuserede online sessioner, der gør det muligt at kombinere læring med en travl hverdag.

Datoer for forløbet:

  • 19. maj (virtuel undervisning, kl. 9.00–11.00)

  • 21. maj (virtuel undervisning, kl. 9.00–11.00)

  • 26. maj (virtuel undervisning, kl. 9.00–11.00)

  • 2. juni (virtuel undervisning, kl. 9.00–11.00)

  • 4. juni (virtuel undervisning, kl. 9.00–11.00)

  • 8. juni (virtuel undervisning, kl. 9.00–11.00)

  • 16. juni (virtuel eksamen/afslutningspræsentation, 30. min)

Forløbet er tilrettelagt, så I løbende kan arbejde med indholdet og omsætte det til praksis mellem undervisningsgangene, og afsluttes med en kort eksamen eller præsentation.

Jeres udbytte

  • I får indsigt i de nøgletal, der har betydning for hotellets eller restaurantens økonomiske resultat

  • I får overblik over, hvordan I kan bidrage aktivt til den økonomiske styring af virksomheden

  • I får inspiration til at analysere og arbejde med relevante indsatsområder i jeres egen drift

  • I får konkrete tips og værktøjer til at forbedre økonomien – både på kort og lang sigt

  • I opnår forståelse for prisfastsættelse, herunder konkurrencesituation og psykologiske faktorer

  • I får indsigt i budgetmæssige grundprincipper og deres anvendelse i praksis

  • I får kendskab til at udarbejde og gennemføre investeringsberegninger

 

Målgruppe

Forløbet er til jer, der ønsker at styrke jeres økonomiske forståelse og bidrage aktivt til virksomhedens økonomiske resultater.

Det henvender sig til:

  • Medarbejdere og ledere i hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen, der arbejder med drift, økonomi eller daglige beslutninger

  • Jer, der ønsker bedre indsigt i nøgletal, budgetter og økonomisk styring

  • Jer, der arbejder med indkøb, prissætning, mersalg eller ressourceforbrug

  • Jer, der vil forstå, hvordan jeres indsats påvirker virksomhedens samlede økonomi

Undervisningen tilpasses de problemstillinger, I står med i jeres hverdag.

Forløbet henvender sig også til funktioner som ledelse, drift, salg og service, hvor økonomisk indsigt er en vigtig del af arbejdet med at skabe et sundt og bæredygtigt resultat.

 

Vil I tilbyde jeres medarbejdere en fuld akademiuddannelse?

Formålet er at give jeres medarbejdere en struktureret og kompetencegivende uddannelse, der styrker deres faglighed, udvikling og evne til at skabe værdi i organisationen – både individuelt og i fællesskab.

Ved at tilbyde en fuld akademiuddannelse investerer I i medarbejdernes langsigtede kompetencer, fastholdelse og mulighed for at omsætte ny viden direkte i jeres organisation.

Hvordan foregår det?
Medarbejderne kan tage akademimoduler løbende, enten som enkeltstående forløb eller som en samlet akademiuddannelse, afhængigt af jeres behov og ønsker.

En fuld akademiuddannelse kræver, at der opnås 50 ECTS-point inden for en periode på seks år.

I særlige tilfælde kan der søges dispensation hos skolen i overensstemmelse med gældende regler, eksempelvis ved sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald.

Proces

  • I udvælger relevante akademimoduler til jeres medarbejdere.

  • Vi udarbejder en uddannelsesplan og tilmelder løbende.

  • Medarbejderne gennemfører modulerne og opbygger løbende ECTS-point.

  • Når kravene er opfyldt, kan den fulde akademiuddannelse afsluttes med Afgangsprojekt.

Kontakt os gerne for sparring om, hvordan I bedst sammensætter et forløb, der passer til jeres organisation og medarbejdere.

 

Vil I høre mere?

Kontakt os for mere information eller en uforpligtende snak.

Mail: uddannelse@asnaes-vangstrup.dk
Telefon: 70 23 48 08

 

Pris

Vi fastsætter honoraret for uddannelse af jeres organisation ud fra opgavens omfang, herunder antal undervisningsgange samt eventuelle supplerende rådgivningsydelser.

Husk, at der er mulighed for at søge økonomisk tilskud og refusion til uddannelse. Hvis I vil undersøge, om jeres medarbejdere er berettigede, kan I scrolle lidt længere ned på siden og læse mere under afsnittet Økonomisk tilskud. Her finder I alle de oplysninger, I har brug for.

 

Økonomisk tilskud

I kan søge flere former for tilskud, herunder:

  • Omstillingsfonden

  • SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte)

  • Kompetencefonde

I kan læse mere om jeres muligheder for støtte til uddannelse her: Refusion

Kontakt os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk, så hjælper vi jer med at afdække jeres muligheder og kan udarbejde en beregning af jeres støtte.

 

Praktisk info

Undervisning
Undervisningen kan afholdes enten fysisk hos virksomheden, i vores lokaler eller virtuelt – alt efter aftale.

Eksamen
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen kombineret med en opgave.
Ved beståelse opnår deltageren 5 ECTS-point i akademifaget Anvendt økonomi (AU i innovation, produkt og produktion).

Læse- og skriveudfordringer
Hvis deltagerne er læse- og skriveudfordrede eller har eksamensskræk, er det ikke en hindring. Vi har metoder, der skaber tryghed gennem hele forløbet.

 

Formidler og facilitator

Egill

Jeg er MBA fra Middlesex University, akademiuddannet i ledelse og faglært kok.

Jeg lægger vægt på at pensum kan tages i anvendelse i egen hverdag og bruger derfor energi på at arbejde med cases, der ofte kan bruges direkte.

Jeg underviser i økonomi, procesfacilitering, service, regneark og bæredygtig produktion, hvor jeg trækker på såvel praktisk erfaring fra branchen som på teoretisk indsigt.

Uddannelsen udbydes af:

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup