Er I klar til julefrokostsæsonen?

Når stemningen stiger, og tempoet følger med, kræver det mere end rutine at levere god service. Julefrokoster stiller særlige krav til både overblik, samarbejde og grænsesætning.

Med den rette forberedelse kan jeres medarbejdere føle sig trygge, professionelle og støttede – også når selskaberne bliver udfordrende.

Vi hjælper jer med at klæde jeres medarbejdere ordentligt på, så de føler sig trygge

For at klæde jeres medarbejdere godt på til at håndtere uønsket adfærd i julefrokostsæsonen er det vigtigt at tage en proaktiv og struktureret tilgang. Her er nogle praktiske trin, der kan hjælpe jer med at skabe et trygt og professionelt miljø – både for medarbejdere og gæster

Disse initiativer hjælper med at ruste jeres medarbejdere til at skabe en god atmosfære og sikre, at alle, inklusive teamet, kan få en tryg og festlig oplevelse i løbet af julefrokostsæsonen.

  • Før sæsonen for alvor går i gang, skal I have klare retningslinjer for, hvordan den gode gæst hos jer opfører sig, og hvad I gør, når gæsten 'overtræder' jeres adfærdskodeks.

    Tydeliggør jeres forventninger til hinanden: Hvad skal/må I sige, når en gæst er for højlydt eller på anden måde skaber utryghed for jer selv, jeres kolleger eller de øvrige gæster?

  • Giv medarbejderne en praktisk værktøjskasse til at håndtere udfordrende situationer.

    Konflikthåndtering og assertiv kommunikation er særligt værdifuldt, da det giver medarbejderne selvtillid til at håndtere uønsket adfærd professionelt og respektfuldt.

  • Vælg en struktur, hvor medarbejderne arbejder i makkerpar eller har en backup.

    Det giver tryghed, når alle ved, at de kan tilkalde hjælp, hvis en situation bliver overvældende.

  • Start hver vagt med en kort briefing om aftenens forventninger og hvilke typer selskaber, der er i huset.

    Slut af med en debriefing, hvor medarbejderne kan dele oplevelser og erfaringer og få den nødvendige støtte.

    Dette giver teamet mulighed for at lære af hinanden og justere til næste gang.

  • At skabe psykologisk tryghed betyder, at medarbejderne tør dele de oplevelser, de har, uden at føle skam eller frygt for at blive dømt.

    Led med empati og giv plads til at tale om de situationer, der kan være svære, og hvor man måske ikke føler sig helt klar.

  • Tag eventuelt fat i en erfaren oplægsholder, der kan inspirere medarbejderne og give dem konkrete teknikker og metoder til håndtering af uønsket adfærd.

Vi giver jer konkrete teknikker og metoder til håndtering af uønsket adfærd i julefrokostsæsonen

Invitér Asnæs & Vangstrup til sparring og læring i jeres organisation

Vi tilbyder bl.a. kurser, workshops, kick-off’s, oplæg m.m. der imødekommer de mest efterspurgte behov i branchen, men vi skræddersyr også forløb, der passer præcis til jeres specifikke ønsker og udfordringer.

Ring til os
Skal vi kontakte jer?