Akademiuddannelser > Specialistuddannelser > Grundlæggende bestyrelsesansvar

Grundlæggende bestyrelsesansvar

Akademiuddannelse
Ledelse

Omfang
5 ECTS-point

Varighed
4 uger

Kom godt i gang med bestyrelsesarbejde og strategisk værdiskabelse

Uddannelsen er målrettet nye og kommende bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at opbygge en professionel forståelse for bestyrelsesarbejde og tage de første skridt mod bestyrelsesposter.

Du lærer, hvordan en bestyrelse skaber reel værdi gennem strategisk sparring, governance og fokus på virksomhedens langsigtede udvikling. Vi arbejder med bestyrelsens rolle, ansvar og samspil med direktion, samt hvordan man bidrager aktivt til at løfte virksomhedens resultater.

Du får konkrete værktøjer til bestyrelsesarbejde, herunder bestyrelsesevaluering, årshjul og struktur for effektive møder. Samtidig arbejder vi med, hvordan du opbygger en stærk og relevant bestyrelsesprofil, så du kan bringe dig selv i spil til fremtidige bestyrelsesposter.

Forår 2026

Virtuel opstart:

  • 20 april kl. 9-11 virtuel undervisning

Udviklingsdage:

  • 20. april kl. 10-16

  • 21. april kl. 9-15.30

Virtuel undervisning:

  • 28. april kl. 9-11

Udviklingsdag:

  • 7. maj kl. 10-16

Virtuel afslutning:

  • 11. maj kl. 9-11

Eksamen – 30 min.:

  • 18. maj - virtuelt

Efterår 2026

Datoer kommer snarest

“Jeg fik alle mine forventninger indfriet og lidt mere til. Uddannelsen går lige til kernen, og du får oversat selv kompliceret lovgivning til hverdagssprog. Laura bruger sin stærke faglighed og intelligens til at pille alt det komplicerede ud, så stoffet bliver enkelt og praksisnært. Det munder altid ud i, hvad DU vil gøre i lige netop den bestyrelse, DU sidder i.”

– Henriette Rald, direktør for Rald & Co

Dit udbytte

  • Du lærer ved hjælp af analyse at afdække virksomhedens indsatsområder.

  • Du forstår, hvordan du kan supportere og inspirere en ledelse, så den eksekverer.

  • Du lærer om bestyrelsens formalia – de retlige og juridiske rammer.

  • Du får øget bevidsthed om bestyrelsens ansvar.

  • Du får overblik over strategi i juridisk perspektiv.

  • Du lærer om økonomi i strategisk perspektiv.

  • Du bliver mere afklaret om gruppedynamikker m.v.

  • Du får et stærkt og fortroligt netværk af personer, du kan drøfte bestyrelses- og ledelsesopgaver med.

 

Målgruppe

Forløbet er til dig, der ønsker at arbejde strategisk med virksomhedens udvikling og styrke din evne til at identificere og løse komplekse problemstillinger.

Det henvender sig til:

  • Dig, der vil se din virksomhed i et strategisk perspektiv og bidrage til langsigtet værdiskabelse

  • Dig, der ønsker at udvikle dine kompetencer som fremsynet og strategisk tænkende leder

  • Dig, der vil kunne omsætte strategiske mål til konkrete initiativer i organisationen

  • Dig, der arbejder – eller ønsker at arbejde – på et niveau, hvor bestyrelse og direktion indgår som en naturlig del af samarbejdet

Undervisningen tager udgangspunkt i praksis og giver dig indsigt i, hvordan du arbejder professionelt med strategi, analyse og beslutningsgrundlag i din rolle.

 

Vil du gerne have en fuld akademiuddannelse?

Du kan tage dine akademimoduler, fordi du ønsker udvikling, ny viden og konkrete kompetencer, du kan bruge direkte i dit arbejde.

Hvis du derudover ønsker at opnå en fuld akademiuddannelse, kræver det, at du gennemfører i alt 50 ECTS-point. Uddannelsen skal som udgangspunkt afsluttes inden for en periode på seks år fra det første beståede modul.

I særlige tilfælde kan der søges dispensation hos uddannelsesinstitutionen i henhold til gældende regler. Der kan eksempelvis gives dispensation ved længerevarende sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald i nærmeste familie, hvis det har haft betydning for din mulighed for at gennemføre inden for tidsrammen.

 

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål eller ønsker en uforpligtende snak om vores forløb, er du meget velkommen til at kontakte vores Uddannelsesteam.

Mail: uddannelse@asnaes-vangstrup.dk
Telefon: 22 63 48 00

 

Pris

Deltagerbetaling for akademimodulet udbudt af Erhvervsakademi København: 8.990 kr.

Supplerende ydelser fra Asnæs & Vangstrup (branchetilpasning, implementeringsværktøjer, rådgivning og coaching m.m.): 7.810 kr. ekskl. moms og forplejning

Samlet pris: 16.800 kr. ekskl. moms og forplejning

Alle øvrige initiativer og beløb er uafhængige af akademiforløbet.

Husk, at der er mulighed for at søge økonomisk tilskud og refusion til din uddannelse. Hvis du vil undersøge, om du er berettiget, kan du scrolle lidt længere ned på siden og læse mere under afsnittet Økonomisk tilskud. Her finder du alle de oplysninger, du har brug for.

 

Økonomisk tilskud

Du kan søge flere former for tilskud, herunder:

  • Omstillingsfonden

  • SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte)

  • Kompetencefonde

Du kan læse mere om dine muligheder for støtte til din uddannelse her: Refusion

Kontakt os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk, så hjælper vi dig med at afdække dine muligheder og kan udarbejde en beregning af din støtte.

 

Praktisk info

Virtuel undervisning + udviklingsdage i Holte
Den virtuelle undervisning foregår i vores online læringsrum, og du modtager et link fra os forud for opstart. Det eneste, du behøver, er en computer eller mobil med kamera og mikrofon.

Udviklingsdagene afholdes i vores lokaler i Holte – kun 350 meter fra Holte Station.

Eksamen
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen kombineret med en opgave.
Ved beståelse opnår du 5 ECTS-point i akademifaget Grundlæggende bestyrelsesansvar (AU i ledelse).

Læse- og skriveudfordringer
Hvis du er læse- og skriveudfordret eller har eksamensskræk, er det ikke en hindring. Vi har metoder, der skaber tryghed gennem hele forløbet.

 

Formidler og facilitator

Laura Vilsbæk

Jeg rådgiver virksomheder i Danmark og udlandet om strategisk og digital forretningsudvikling. Jeg faciliterer strategiprocesser og definerer vækststrategier i SMV-segmentet – altid med kunderne i fokus og medarbejderne for øje. Arbejdet tager ofte afsæt i Design Thinking og Business Model Canvas og har altid et innovationsperspektiv.

Jeg arbejder med høj energi og entusiasme og engagerer mig i konsulent- og bestyrelsesarbejde samt som freelancer i rollen som digital direktør. Mulighederne er mange, men ambitionen er altid at gøre en reel forskel for forretningen.

Uddannelsen udbydes af:

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup