Akademiuddannelser > Akademiuddannelsen i service og oplevelser > Oplevelsesøkonomi
Oplevelsesøkonomi
Akademiuddannelse
Service og oplevelser
Omfang
10 ECTS-point
Varighed
8 uger
Bevar jeres relevans i markedet
Oplevelsesøkonomi er en metode og et fælles sprog til at designe og levere oplevelser, der skaber værdi for både gæsten og virksomheden.
Forskning i gæsteadfærd viser, at oplevelser, der engagerer følelser og sanser, øger tilfredshed, loyalitet og anbefalinger – og dermed har direkte betydning for bundlinjen.
I et marked, hvor gæsters forventninger konstant udvikler sig, er evnen til at arbejde strategisk med oplevelser afgørende for at fastholde jeres relevans.
På forløbet får du indsigt i, hvorfor oplevelser er afgørende, og hvordan I arbejder systematisk med at designe og levere dem i praksis i jeres organisation.
Efterår 2026
Virtuel opstart:
1. oktober kl. 9-11 – virtuel undervisning
Udviklingsdage 1:
5. oktober kl. 10-16
6. oktober kl. 9-15.30
Udviklingsdage 2:
2. november kl. 10-16
3. november kl. 9-15.30
Udviklingsdage 3:
23. november kl. 10-16
24. november kl. 9-15.30
Virtuel afslutning:
25. november kl. 9-11 – virtuel undervisning
Eksamen – 30 min.:
30. november
Efterår 2027
“Jeg fik en øjenåbner for at tænke ud af boksen, også selvom det ikke passer ind i ens koncept. I dag sætter jeg mange spørgsmålstegn ved vores gæsters rejse hos os, og om dét vi gør, er det rigtige. Det gjorde jeg ikke før, jeg havde været på Oplevelsesøkonomi.”
– Camilla Mørkvig, receptionschef for Wakeup Copenhagen
Dit udbytte
Du får indsigt i din virksomheds konkurrenter og hvad det har af betydning for jeres virksomhed.
Du bliver opdateret med de nyeste trends inden for forbrugeradfærd og hvad det betyder for din virksomhed.
Du kommer til at kunne analysere, hvordan I kan differentiere jer i et konkurrencedygtigt marked, udvikle og levere oplevelser der følger tidens trends og fastholder din relevans i markedet.
Du bliver skarp på at finde din virksomheds særlige styrkeposition i markedet, og du får et indblik i, hvilke parametre der kan optimeres.
Du bliver tryg ved at arbejde med strategimodeller og kan bidrage til at udvikle og innovere virksomheden operationelt, taktisk og strategisk for at styrke jeres positionering i markedet.
Du får viden om, hvordan gæsteoplevelser skal formidles og sælges, så du i sidste ende kan øge prissætning og stå stærkere på markedet som brand.
Du lærer at anskue virksomheden på strategisk plan og lede innovationsprocesser, der skaber oplevelser til at matche samfundets trends.
Du får konkrete værktøjer og teorier til at skabe og gennemføre konkrete innovationsprocesser med henblik på at arbejde både strategisk og operationelt med gæsteoplevelsen, så I differentierer jer fra konkurrenter.
Målgruppe
Forløbet er til dig, der ønsker at arbejde strategisk med gæsteoplevelsen og skabe en tydelig differentiering i markedet.
Det henvender sig til:
Dig, der vil opnå overblik over, hvordan jeres oplevelse kan styrkes og adskille jer fra konkurrenterne
Dig, der ønsker indsigt i, hvordan oplevelser hænger sammen med markedsføring, produkter og ydelser
Dig, der vil løfte dit perspektiv fra det operationelle til et mere taktisk og strategisk niveau
Undervisningen tager udgangspunkt i jeres praksis og giver jer konkrete greb til at arbejde mere bevidst med oplevelsesdesign i organisationen.
Forløbet henvender sig også til alle, der er med til at skabe gæsteoplevelser – herunder oldfruer, housekeeping og teknik.
Vil du gerne have en fuld akademiuddannelse?
Du kan tage dine akademimoduler, fordi du ønsker udvikling, ny viden og konkrete kompetencer, du kan bruge direkte i dit arbejde.
Hvis du derudover ønsker at opnå en fuld akademiuddannelse, kræver det, at du gennemfører i alt 50 ECTS-point. Uddannelsen skal som udgangspunkt afsluttes inden for en periode på seks år fra det første beståede modul.
I særlige tilfælde kan der søges dispensation hos uddannelsesinstitutionen i henhold til gældende regler. Der kan eksempelvis gives dispensation ved længerevarende sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald i nærmeste familie, hvis det har haft betydning for din mulighed for at gennemføre inden for tidsrammen.
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål eller ønsker en uforpligtende snak om vores forløb, er du meget velkommen til at kontakte vores Uddannelsesteam.
Mail: uddannelse@asnaes-vangstrup.dk
Telefon: 22 63 48 00
Pris
Deltagerbetaling for akademimodulet udbudt af Erhvervsakademi København: 8.990 kr.
Supplerende ydelser fra Asnæs & Vangstrup (branchetilpasning, implementeringsværktøjer, rådgivning og coaching m.m.): 10.810 kr. ekskl. moms og forplejning
Samlet pris: 19.800 kr. ekskl. moms og forplejning
Alle øvrige initiativer og beløb er uafhængige af akademiforløbet.
Husk, at der er mulighed for at søge økonomisk tilskud og refusion til din uddannelse. Hvis du vil undersøge, om du er berettiget, kan du scrolle lidt længere ned på siden og læse mere under afsnittet Økonomisk tilskud. Her finder du alle de oplysninger, du har brug for.
Økonomisk tilskud
Du kan søge flere former for tilskud, herunder:
Omstillingsfonden
SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte)
Kompetencefonde
Du kan læse mere om dine muligheder for støtte til din uddannelse her: Refusion
Kontakt os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk, så hjælper vi dig med at afdække dine muligheder og kan udarbejde en beregning af din støtte.
Praktisk info
Virtuel undervisning + udviklingsdage i Holte
Den virtuelle undervisning foregår i vores online læringsrum, og du modtager et link fra os forud for opstart. Det eneste, du behøver, er en computer eller mobil med kamera og mikrofon.
Udviklingsdagene afholdes i vores lokaler i Holte – kun 350 meter fra Holte Station.
Eksamen
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen kombineret med en opgave.
Ved beståelse opnår du 10 ECTS-point i akademifaget Oplevelsesøkonomi (AU i service og oplevelser).
Læse- og skriveudfordringer
Hvis du er læse- og skriveudfordret eller har eksamensskræk, er det ikke en hindring. Vi har metoder, der skaber tryghed gennem hele forløbet.
Formidler og facilitator
Marie Louise
Jeg er uddannet cand. soc. i Service Management fra CBS. Derudover har jeg flere års erfaring indenfor restaurant- og hotelledelse, samt udvikling af salg og gæsteoplevelser.
Med min akademiske baggrund, krydret med masser af driftserfaring, vil jeg føre dig igennem teorier, værktøjer og refleksioner, som vil inspirere dig til at se din virksomhed i et mere strategisk lys. Vi træner i at tænke 360 grader om gæsteoplevelsen og udvikle den med henblik på at skabe merværdi for din virksomhed.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Uddannelsen udbydes af:
Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup