Tillykke med eksamen – hvad gør du med din viden nu?

Vores lokaler emmer af forventning og forløsning i disse dage, hvor vores studerende på lederuddannelsen går til eksamen i fagene Økonomistyring i praksis og Coaching & konflikthåndtering.

Det er for de fleste lidt af en udfordring at tage en lederuddannelse oveni en travl hverdag i hotel og restaurantbranchen - også selvom uddannelsen og arbejdet er tæt relateret. Det stiller krav til engagement og vedholdenhed og til baglandet, både kollegerne og familien. 

Når det så lykkedes godt til eksamen er glæden dog så meget desto større, fordi teori og praksis er smeltet sammen og åbner døre til nye veje i lederskabet. 

….. men herefter kommer også den store udfordring at fastholde de ting som der blev eksperimenteret med i undervisningen. Der er ting som er blevet afprøvet, men som ikke er helt inde under huden på medarbejdere og ledelse endnu. Så det er stadig nyt og under udvikling.

LÆS HVORDAN DU MED GOD PLANLÆGNING KAN LYKKES

Endnu engang stort TILLYKKE

Paradoks i værdiskabelse

Som leder vil man meget gerne involvere medarbejderne i alt det nye. Ledelsen ønsker at dele deres nye viden på innovative medarbejderforløb og workshops, men samtidig skal de begrænse udfoldelsen i forhold til overordnede budgetter, strategier og regler. 

Et typisk benspænd er mellem modpolernekontrologskabelse. Et klassisk eksempel er kompromiset mellem på den ene side, ønsket om fleksibilitet og kreativitet og på den anden side stabilitet og kontrol. I værste tilfælde fører den gode intention om medarbejderinddragelse til en oplevelse af en masse snak uden forbindelse til den enkelte medarbejders hverdag.

Hvordan løser du dilemmaet med at skabe innovation og nytænkning i organisationen hvor medarbejderne bidrager aktivt til forbedringer af processer og oplevelser for gæsterne, samtidig med at organisationen styrer efter overordnede mål og strategier?

  1.  TYDELIGHED
    Afgræns hvilke beslutninger som medarbejderne reelt kan få indflydelse på, og stå ved det.

    Fx: Medarbejderne definerer hvordan de vil praktisere værdierne til daglig i stedet for medarbejderinvolvering i selve værdipolitikken.

  2. MÅL
    Sæt mål og rammer for forbedringsprojekter, og overlad det til medarbejderne at udfylde indholdet.

    Fx mersalg eller besparelser på drift. Medarbejderne finder på løsninger og processer som skaber de ønskede forbedringer inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer der gives. Brug fx Smart-måltil at specificere målet, ved at gøre målet specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsbestemt.

  3. POSITIV
    Sørg for at anerkende alle ideer som kommer fra medarbejderne individuelt, således at medarbejderen har en tydelig forståelse af hvorfor ideen blev fra- eller tilvalgt.

    Fx Hæng en idé-matrix op et sted i forretningen, som medarbejderne har adgang til og opfordre dem til at skrive deres ideer på post-its der hænges på tavlen. Arranger ide-møder med jævne mellemrum, hvor indkomne ideer sorteres i fire kategorier ud fra hvor lette de er at udføre og hvor høj værdi de tilfører. Sørg for at der til møderne er en leder med som kan redegøre for økonomiske rammer og strategier, så der bliver en forståelse for hvorfor en ide afvises.

Stort tillykke til at alle vores dygtige og engagerede studerende, som lige har været til eksamen hos os. I er seje og engagerede værdi-skabere!

Previous
Previous

Har du GRIT?

Next
Next

Medarbejderen i fokus – om kompetenceløft og produktivitet