Hvordan løser lederens girafsprog konflikter på arbejdspladsen?

Ledere bruger meget energi på konflikter

Uoverensstemmelser mellem to kollegaer i receptionen, køkkenet eller gulvet kan være innovative og skabende, hvis kommunikationen er god og konstruktiv. Derimod tærer dårligt håndterede konflikter på såvel de medarbejdere der er involveret og  resten af organisationen. 

Små ubetydelige uenigheder kan vokse sig store, hvis du ikke tager dem i opløbet.

En undersøgelse viste, at amerikanske ansatte i gennemsnit bruger 2,8 timer om ugen på at være involverede i åbenlyse konflikter. Det er sandsynligt, at dette tal er højere, da mange ikke ser og italesætter konflikterne, når de dukker op, pga. at de er konfliktsky. 

Vores sprog kan gøre en forskel

Sprog gør noget ved mennesker. Måden vi bruger sproget på, har afgørende betydning for vores måde at håndtere konflikter på. 

Den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg er ophavsmand til filosofien „ikke-voldelig kommunikation“, også kaldet girafsprog. Tanken bag brugen af girafsprog er, at de ord, vi bruger, når vi taler sammen, gør en enorm forskel. Ord kan såre eller opmuntre, give os indsigt i egne og andres følelser eller lukke af for gensidig forståelse. Derfor er det vigtigt, hvordan vi formulerer os.

Girafsprog er dog mere end blot en samtaleteknik, det er en hjælp til at praktisere en grundlæggende respektfuld og indfølende holdning til vores medarbejdere, kollegaer og til os selv.

Når vi taler ulvesprog i vores samtale med medarbejderne er der risiko for, at vi optrapper vi konflikter. Ulvesprog skaber negative oplevelser i kommunikationen med andre, manglende gensidig forståelse og medfølelse. Girafsprog skaber rammerne for en god dialog og kommunikation. 

Ulven er optaget af, hvad der er galt med den anden. 

Ulven kritiserer, angriber og bedømmer den anden. 

Ulven synes det er andres skyld, hvis ulvens behov ikke bliver opfyldt

Ulven kommer let til at skabe frygt, skyld eller skam hos sin samtalepartner. 

Ulven gør det svært for andre at læse behov og give empati. 

Giraffen er optaget af, hvad der sker inde i menneske.

Giraffen kan være med til at skabe en konstruktiv kommunikation og et godt samarbejde. 

Giraffen ved, at der findes forskellige ”sandheder”, og at det ikke gør os enten rigtige eller forkerte, men blot forskellige. 

Giraffen udtrykker hvad vi ser, hører, føler, har brug for og beder om.

Giraffen bliver på egne banahalvdel.

Giraffen vurderer ikke hvad den anden er. 

 På arbejdspladsen har vi ikke selv valgt at være sammen, og mange af vores kolleger har måske helt andre værdier, end vi selv har. Men hvis dialogen og samarbejdet skal fungere, er vi nødt til at acceptere, at vi er forskellige, og at der er næsten lige så mange sandheder, som der er mennesker.

Så hvis man holder fast i ganske få “færdselsregler” med girafsproget som fokuspunkt, kan man undgå mange konfliktoptrappende samtaler.

Gode råd

Hold fokus på:

• at tale i jeg-sprog i stedet for du-sprog. 

• at blive på egen banehalvdel.

• at udtrykke behov og ønsker i stedet for at bebrejde. 

• at holde sig til “sagen” i steder for “personen” – gå efter bolden i stedet for manden.

Lær mere på faget Coaching og konflikthåndtering på Lederuddannelsen hvor Gry Asnæs underviser. http://www.asnaes-vangstrup.dk/uddannelse.asp

Eller se mere i bogen Coaching og konflikthåndtering- Gry Asnæs & Pia Lindkvist Knærkegaard