Asnæs_07-12-2018_Corporate3755.jpg

Oplevelsesledelse

Oplevelsesledelse sætter dig i stand til at skabe unikke oplevelser for dine gæster. Du udvikler dit lederskab og lærer at skabe oplevelser, så gæsterne forlader hotellet eller restauranten som gode ambassadører, der har lyst til at vende tilbage igen og igen. En fuldendt oplevelse kommer indefra din organisation. Det vil sige, at du leder dine medarbejdere i en fælles retning, med en fælles forståelse og et fælles sprog for det DNA og den oplevelse, som du, dit hotel eller din restaurant ønsker at give gæsten. Derfor har vi på Oplevelsesledelse fokus på de 4 forskellige hovedområder: din personlige lederrolle, dit team, din organisation og gæsten.


DIN PERSONLIGE LEDERROLLE

Udbyttet

På udviklingsforløbet lærer du at tage lederrollen på dig. Du lærer at integrere dine personlige styrker, talenter og kompetencer i din lederrolle, og du lærer at have mod til at arbejde med og anerkende dit fulde personlige og faglige udviklingspotentiale. For at kunne lede et team, er man nødt til at skulle kunne lede sig selv…

Fordelene

  • Du får lavet en 180 graders lederevaluering, der giver dig åbenhjertig feedback på, hvordan du virker i din lederrolle på godt og skidt

  • Du får mulighed for at arbejde med din følelsesmæssige intelligens, og hvordan du kan styrke din lederrolle herigennem

  • Du bliver mere balanceret i forhold til, hvem du er, og hvad du vil i din lederrolle

  • Flere mennesker vil følge dig – du er en autentisk leder, der siger det du gør, og gør det du siger

  • Du udvikler dit lederskab og lærer at skabe oplevelser, som får gæsterne til at vende tilbage og anbefale dig til andre

  • Du ved, at du gennem din ledelse er rollemodel for dine medarbejdere, og du får værktøjer til altid at stile mod at være den bedste version af dig selv

Hvad lærer du blandt andet

Følelsesmæssig intelligens, ledelsesmæssig kommunikation, personligt WHY, bruge dit fulde personlige og faglige potentiale.


DIT TEAM

Udbyttet

Du lærer at forstå dynamikkerne og forskellighederne i dit team. På den måde får du mulighed for at udnytte hele teamets potentiale og sammensætte highperformance teams. Gennem teamledelse kan du motivere dine medarbejdere og skabe en teamkultur, hvor alle kender deres rolle og det fælles mål.

Fordelene

  • Dit team performer mange gange bedre, når du arbejder disciplineret og effektivt med at udvikle hele teamet og det enkelte teammedlems ressourcer og kompetencer

  • Teamet får et fælles sprog og en fælles retning, der sikrer en ensartet og høj gæsteoplevelse

  • Du bliver i stand til at sammensætte dit team optimalt, bl.a. ud fra forskellige personprofiler

  • Du kender et teams udviklingsfaser på rejsen mod at blive et high performance team, og kan manøvrere teamet i den rigtige retning, når de er udfordrede

  • Du kan udnytte teamets samlede talenter og styrker, således at der opstår synergieffekt i teamets performance

  • Du kan coache og motivere teamet til at arbejde selvorganiserende og selvledende

Hvad lærer du blandt andet:

Person- og adfærdsprofiler, TEAMs udviklingsfaser – Drexler og Sibbet, Hvordan du bruger feedback optimalt i forskellig kontekst til forskellige situationer, du kan bruge coaching til at få teamet til at udvikle sig, Motivationsteorier, appreciative inquiry – fokus på det der virker, i stedet for fokus på problemer.


DIN ORGANISATION

Dit udbytte

Du lærer at skabe sammenhæng mellem den udvikling din organisation gennemgår, og den gæsterne oplever. Du lærer, hvordan du som leder kan lede optimalt på både det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau. Du lærer at arbejde med emner som: mission & vision, værdier, værdibaseret ledelse, organisationers udviklingscyklus, og hvordan du kan omsætte disse elementer til en praktisk hverdag mod et fælles mål og en fælles oplevelse.

Dine fordele

  • Du kan forstå og deltage i arbejdet med det overordnede strategiske arbejde i din organisation

  • Du bliver i stand til at omsætte strategisk arbejde i din virksomhed til daglige beslutninger og adfærd hos dig selv og dine medarbejdere

  • Du bliver i stand til at arbejde med værdibaseret ledelse og lede organisationen gennem store og mindre forandringer

  • Du får forståelsen af, hvordan kulturen på dit hotel eller restaurant både kan fremme og hæmme udviklingen i virksomheden og kvaliteten af gæstens oplevelse

  • Du har kendskab til, hvordan selvorganisering og selvledelse i forskelligt omfang kan bruges som en alternativ måde at bedrive ledelse på

Hvad lærer du blandt andet

Organisationskultur, Scheins Isbjerg, Værdier, værdiskabelse og værdiledelse i organisationen, organisationers livsfaser, Kotters forandrings model, strategisk kommunikation, organisationens bevidsthedsniveauer.


GÆSTEN

Dit udbytte

Du får en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at forstå, udvikle og fremme den unikke oplevelse, det er, når en gæst besøger dit hotel eller din restaurant.

Du får via RelationManager en forståelse af, hvilke ”nøglefaktorer” gæsten lægger mærke til, og hvad der er vigtigt i forhold til, at gæsten får den rigtige oplevelse.

Dine fordele

  • Du forstår de forskellige parametre i gæsterejsen, som er vigtige ”nøglefaktorer” for gæstens oplevelse

  • Du ved, hvordan du leverer både et godt produkt, en fantastisk service og den rigtige oplevelse

  • Du kender til brugen af CSR (Corporate Social Responsibility) i forhold til gæsterne

  • Du er opmærksom på bæredygtighed, herunder FN’s verdensmål

  • Du ved, hvordan du kan optimere gæsterejsen og gæsteoplevelsen

Hvad lærer du blandt andet

Relation Manager, CSR, FN’s verdensmål, Vigtige elementer i gæsteoplevelsen i form af integritet, kreativitet og følelsesmæssig kontakt til kunden, optimering af gæsterejsen.



Underviseren

Underviser og forfatter til pensumbogen ’Skab oplevelsen’ er Thobias Laustsen.

Du kan se mere om Thobias, når du trykker på ‘Vores team’.

Thobias.jpg

Om Undervisningen

På Oplevelsesledelse tager vi udgangspunkt i din dagligdag som leder på et hotel, et konferencecenter, en restaurant, et diskotek eller lignende.

Vi lægger vægt på en levende og involverende undervisning. Det vil sige, at du/I selv i et stort omfang får ansvaret for skulle reflektere over nære og daglige problemstillinger og udviklingsmuligheder i din organisation. Du vil også i stigende grad få ansvaret for at undervise og præsentere løsninger for de andre deltagere i plenum.

download produktbladet her


  • Oplevelsesøkonomi er et certificeret akademiforløb, der udløser 10 ECTS point.

  • Vi samarbejder med Erhvervsakademiet Sydvest og Erhvervsakademiet Dania


Praktisk

Undervisningen foregår i vores lokaler på Holte Stationsvej 14, 2840 Holte
(lige ved S-tog og gratis parkering, hvis du er i bil).

Du skal afsætte 8 dage til undervisning + 30 min. til en afslutnings-præsentation. Din underviser afsætter desuden tid undervejs til individuelle samtaler.

Datoerne for efteråret 2019 er følgende:

2.   september

3.  september

16.  september

17.  september

30.  september

1.    oktober

21.  oktober

22.  oktober

6.    november

Vi gennemfører uddannelsen 2 gange årligt – næste gang foråret 2020

Uddannelsen koster 18.800 kr. ex moms, forplejning og materiale.

Vi hjælper dig med at afdække tilskud og refusioner – kontakt os også, selv om du ikke helt har bestemt dig. Skriv eller ring til os og hør, hvad det betyder konkret for dig.



Video



Tilmelding eller spørgsmål

Ønsker du mere information, at tilmelde dig eller har du spørgsmål til kurset, så skriv til uddannelse@asnaes-vangstrup.dk eller ring på 7023 4808.

Du kan også udfylde formularen nedenstående.

Vælg *